Bureau - Form Agenda

Form Agenda er et designbureau.

Vi arbejder strategisk med branding, visuel identitet, digital, print og miljødesign. Vi blander passion, håndværk og forretningsforståelse for at skabe gennemtænkt og målrettet kommunikation som er værdiskabende.

Vores arbejde er kendt for at være funderet i stærke koncepter, enkle og indlysende formål, visionær dristighed samt godt håndværk. Vi hjælper gode mennesker og stærke brands med at flytte deres forretninger og accelerer succes igennem design med intention.

Vores værdier
  • En af vores største styrker er, at vi er drevet af lyst og passion. Den styrke beskytter og udvikler vi hele tiden. Vi bliver fx. aldrig et stort bureau. Vi vil aldrig være ret meget mere end 5 mennesker, da det begynder at kræve andre typer jobs end designere. Vi arbejder ofte med interne projekter, fordi vi har lyst, og fordi det skaber kreativitet. Vi beskytter vores passion igennem vores FFFFormula for altid at sikre, at vi har maksimal værdi i vores projekter.

  • Vi skal altid turde udforske vores job. Vi skal være på forkant med teknologi og samtidig bevare håndværket. Vores designs skal altid være med intention. Intention om at kende kunden dybt nok, være selvkritiske og stolte af slutproduktet. Barren skal altid sættes højt nok til, at vi skal strække os for at nå den..

  • Vi skal være ordentlige. Altid have mod nok til at udfordre vores kunder, og samtidig have respekt for deres job og indsigt. Vi skal arbejde med mennesker som elsker deres arbejde. Virksomheder som elsker deres produkter. Produkter der kan gøre en forskel. Vi skal omgive os med folk, som vi synes godt om og kan dele ambitioner, færdigheder og øl med.

One for the likeminded

Billedet af den rå sal er taget i 2013. Sammen med vores venner fra Ideaal lavede vi en investering i en gammel bokseklub, i hjertet af Aalborg, hvor vi i dag har kontor. Syndikatet har vi døbt fællesskabet. En realiseret drøm om at skabe et kontor, fællesskab og legeplads for likeminded kreative.

En af vores drømme var selv at kunne bestemme og styre processen med at skabe og fremelske det miljø, som vi skal bo i de næste mange år. Vi har fælles arbejdsdage, hvor vi istandsætter og indretter. Vi tror på at resultatet bliver fantastisk, men turen dertil er lige så vigtig.

A new friend?

Mangler du en kontorplads? Vi bruger ikke alle 500 kvm selv, og vi deler dem gerne med en fellow designer eller kreativ sjæl. Interesseret? Så prik til os.

A formula for friendships

“A stranger is just a friend you haven’t meet yet.” Det tror vi på. Men vi ved samtidigt også, at det er hårdt at starte et nyt forhold op. For at vi kan levere vores bedste, så skal vi kende markeder, kunder, arbejdsgange. Ikke mindst skal vi skal finde ud af, om der er kemi. Vi ved også hvor travlt du har — og vi gider ikke spilde hinandens tid. Derfor måler vi os sammen med vores kunder.

Vores formula er sammensat af 4 parametre. Fun, fame, finans og future. Alle projekter og kunder bliver målt på disse med et tal mellem 0 og 5. Hvis summen af de tal giver mindre end 13, så siger vi tak for daten, men lad os holde den her.

[if lte IE 8]
[if lte IE 8]