Hydrema - Form Agenda

Hydrema

Hydrema har været synonym med high-end hydraliske entrepenørmaskiner igennem mere end 50 år. Innovativ jordflytning bygget i Nordjylland, har skabt markedets bedste maskiner.

Client

Hydrema

Role

Visuel Identitet, Print

Discipline

Produktbrochure, art direction, logo rentegning

Identitet
Collaboration

At bygge verdensklasse entreprenørmaskiner igennem 50 år, har sat et naturligt højt niveau hos Hydrema. Den ånd ville den danske fabrikant have ned på papir og ud til potentielle kunder.

Vi blev kaldt ind for at hjælpe Hydremas marketingsafdeling med at bygge en række produktbrochurer og genoplive den visuelle identitet igennem projektet. Vi fik til mål at skabe en ny og mere moderne stil indenfor de rammer, som allerede kendetegnede Hydrema. Logo og farver som de to vigtigste visuelle elementer.

Vi præsenterede nogle uger senere vores bud på en løftet visuel identitet til Hydrema, og en række opslag til brochurematerialer. Nogle ideer arbejdede vi videre med, mens andre blev kasseret.

Bedre historiefortælling
Vores research af markedet viser samme billede af næsten alle producenter. De bruger alle korte overskrifter med meget markeret sans-serif skrifter i sort. Det giver god mening, når man tænker på produktet og målgruppen. Der hvor vi har gjort en forskel, er ved at lade Hydremas elegante og forfinet teknik præge vores valg af skrifttype. Med markedets mest avanceret maskiner og bedste hydrauliske systemer, ville vi gerne vise en mere sofistikeret producent. Derfor har vi valgt en slab-serif, som er inspireret af Danmarks store designperiode i det 20 århundrede. På den måde fik vi trukket en parallel til dansk design, og viser en mere sofistikeret side end blot at brøle med store bogstaver.

Big bold and yellow
Det næste skridt var at iscenesætte Hydremas produkter ordentligt. Vi valgte at skabe en bestemt billedbehandling, hvor vi bruger en HDR teknik, til at få maskinerne til at fremstå endnu mere rå. Samtidig har vi blændet alle baggrunde ud med en gul farve, for at skabe et endnu mere dramatisk billeder og få den visuelle identitet til at slå endnu mere igennem. Det gjorde os også den tjeneste, at billeder kan bruges på tværs af regioner, hvor landskabet er væsentligt anderledes end i Danmark - fx. Nord Amerika.

Projektet har skabt grundlag for en ny visuel stil, som løbende bliver inkorporeret igennem Hydremas fulde materialekatalog. Vi lavede en 24 siders brochure med forskellige opslag, som Hydremas egen marketingafdeling selv har taget videre og arbejdet igennem til brochurer på forskellige sprog for deres mange maskiner.

Using the Earth

Den visuelle platform indeholder en række billeder af jord, sand, himmel, sten og græs. De bruges som visuelle elementer for at binde Hydrema tættere på maskinernes naturlige elementer.

Ibsens Fabrikker

Brand Identity

Radioanalyzer

Visual Identity

Kan vi hjælpe dig?

Har du lyst til at høre mere om hvordan vi angreb projektet eller har du en udfordring du vil vende med os? Du kan også klikke videre rundt på et par projekter mere.

Villa Vest

Brand Identity

[if lte IE 8]
[if lte IE 8]